En lille tyv…

Det er ikke for sjov, at jeg er gud for tyve. Som jeg fortalte i går, ja så elsker vi guder i Olympen bare at ”hooke up” med hinanden… og måske en gang imellem være sammen med hinandens damer. Men men men det er en anden historie…  Nej det egentlige grund til at jeg lige ville tjekke ind her i dag, er at jeg ville fortælle jer en sjov anekdote iforhold til den dag jeg kom til verden. Som beskrevet var jeg kort efter jeg blev født på vej imod Thessalie, hvor jeg stjal kvæg fra min broder… (ups…). Og ja taget på fersk gærning, Apollon er min broder, og ja det var ham jeg stjal kvæg fra.

 
Nå men altså, på vej tilbage I mod bjerghulen så jeg pludselig en grøn lille skikkelse bevæge sig. Jeg stoppede op, og bevægede mig tættere på. Det var et lille væsen med en skålformet tingest ovenpå. Jeg fik en lys idé, og begyndte at fjerne den grønne skålformede tingest. Dernæst brugte jeg tarmene fra koen jeg havde stjålet. Og upti wupti, så stod der en lille lyre klar(her er et lille billede af den første jeg fremstillede, det er dog kun en kopi af den ægte varer). 

Som i jo nok kan forestille jer, så blev Apollon ikke særlig lykkelig…

Da jeg kom tilbage til hulen kravlede jeg ind i lagnet igen, som intet var sket. Men så irriterende som Apollon nu engang er, så brokkede han sig til Maia. Heldigvis havde jeg været snu, så hun fattede ingen mistanke. Men glæden var kort da Zeus, som den gud han nu engang er, havde set det, og beordrede at jeg skulle levere kvæget tilbage. Hurtigt fandt jeg min lyre frem og begyndte at spille. Den søde musik fortryllede Apollon, og som resultat tilbød han, at jeg kunne beholde kvæget, hvis han kunne få lyren. Sådan snød jeg ham.(muhahaahaaa…!) Men ja, det var egentlig det for i dag. I er skønne!

Peace out

Hermes